Ja. Fabrikanten skal udføre en risikoanalyse for at identificere alle mulige risici, som apparatet/udstyret kan udgøre for menneskers og husdyrs sikkerhed og sundhed og for ejendom, og fastsætte de gældende krav med henblik på design og konstruktion af apparatet/armaturet under hensyntagen til resultaterne af denne risikovurdering. En fyldestgørende analyse og vurdering af risiciene skal indgå i den tekniske dokumentation, som fabrikanten skal forelægge overensstemmelsesvurderingsorganet ved indgivelse af en ansøgning om CE-typeafprøvning. Fabrikanten skal dokumentere vurderingen af, hvordan han har håndteret de risici, der er identificeret under risikoanalysen, for at sikre, at apparatet/udstyret opfylder de væsentlige krav, der gælder for det, og at det kan fungere sikkert og ikke udgør nogen fare for personer, husdyr eller ejendom, når det anvendes normalt. Risici, der er relevante for risikoanalysen, er (ikke-udtømmende liste): I: Sikkerhed: - Eksplosion (gas eller damp), - Brand, - Varme overfladetemperaturer, - Forgiftning (forbrændingsgasser, vand og fødevarer), - Kvælning. II: Personers og husdyrs sundhed: - Langvarig udsættelse for sundhedsskadelige stoffer. Ved udformning og konstruktion af apparatet og ved udarbejdelse af brugsanvisningen skal producenten ikke kun tage hensyn til apparatets tilsigtede anvendelse, men også til den forudsigelige anvendelse. Efter risikoanalysen skal fabrikanten vælge den mest hensigtsmæssige løsning til at dække risikoen, enten a) fjerne eller så vidt muligt reducere risiciene (iboende sikkert design og konstruktion), b) træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger i forhold til risici, der ikke kan afhjælpes, c) informere brugerne om restrisiciene som følge af eventuelle mangler ved de anvendte beskyttelsesforanstaltninger og angive, om der er behov for særlige forholdsregler. Eksisterende tekniske specifikationer (f.eks. relevante standarder), kan anvendes til at bevise den mest hensigtsmæssige løsning.

Hvis der foreligger en relevant standard, anses et sådant dokument for at afspejle det generelt anerkendte tekniske niveau på tidspunktet for vedtagelsen af den pågældende standard for så vidt angår de væsentlige krav, den har til hensigt at dække. Hvis en standard er tilgængelig som et revideret/ændret dokument, der er aftalt med eksperterne, f.eks. som EN-standard, men dens referencenumre ikke er offentliggjort i listen over relevante standarder, kan dette dokument bruges som referencedokument for at afspejle det aktuelle tekniske niveau.

Se artikel 15 og bilag V i Gasapparatforordningen. Navnlig skal EU-overensstemmelseserklæringen angive, at det er påvist, at gasapparaterne opfylder kravene. Ved at udarbejde og underskrive EU-overensstemmelseserklæringen påtager producenten sig ansvaret for, at apparatet/udstyret er i overensstemmelse med gasapparatforordningen. EU-overensstemmelseserklæringen skal have den modelstruktur, der er fastsat i bilag V til gasapparatforordningen, skal indeholde de elementer, der er anført i de relevante moduler i bilag III til gasapparatforordningen, og den skal løbende ajourføres. Hvis apparatet/udstyret er underlagt både EU-regler og UK-regler, skal der udfærdiges en enkelt overensstemmelseserklæring for begge lovområder. Der kræves også en overensstemmelseserklæring (DoC) for udstyr.

Gasapparatforordningen omfatter ikke reservedele. Så reservedele er uden for gasapparatforordningens anvendelsesområde. Som hovedregel skal reservedele overholde de regler, der var gældende, da det færdige produkt, der indeholdt den originale del, blev markedsført.

Ved "udstyr" forstås sikkerheds-, kontrol- og justeringsanordninger samt delmontager heraf til indbygning i et apparat eller til montering med henblik på at udgøre et apparat.

Ved apparater forstås apparater, der forbrænder gasformigt brændstof, og som anvendes til madlavning, køling, luftkonditionering, rumopvarmning, produktion af varmt vand, belysning eller vask, samt gasblæseluftbrændere og varmegeneratorer, der udstyres med sådanne brændere.

Fra det øjeblik, der sker en overførsel mellem udstyrsproducenten og apparatproducenten, bringes udstyret i omsætning. I så fald gælder gasapparatforordningens krav for selve udstyret. Selv hvis en producent af et apparat bestiller et specifikt udstyr til sit apparat, er der en (første) bringen i omsætning af udstyret i den betydning, at der ved "markedsføring" forstås enhver levering af et apparat eller udstyr til distribution eller anvendelse på markedet i forbindelse med en kommerciel aktivitet, med eller uden vederlag. Hvis udstyret er konstrueret og fremstillet inden for apparatproducentens interne fremstillingsproces, sker der ingen juridisk overførsel af produktet, og der er derfor ingen bringen i omsætning. Produktet betragtes derfor ikke formelt som et "udstyr" og er derfor i så fald ikke underlagt gasapparatforordningens krav. Det betragtes som en komponent i apparatet, og derfor vil dets overensstemmelse med gasapparatforordningen blive undersøgt og vurderet som en del af apparatet og under producenten af apparatets fulde ansvar. Dette dækker f.eks. tilfælde af underentrepriser eller tilfælde af internt design og konstruktion under apparatproducentens fulde ansvar. Selvfølgelig skal apparatet, som indeholder en komponent, der ville kunne betegnes som et "udstyr", hvis det blev bragt i omsætning, overholde gasapparatforordningen.

Nej – Udtrykket skal forstås som havende sin naturlige betydning og dækker brug, der ligger uden for den tilsigtede brug af produktet, men som med rimelighed kan forventes, baseret på vores viden i dag.