Ny akkreditering: Brandspjæld (EN 15650:2010)

Ny akkreditering: Brandspjæld (EN 15650:2010)

Byggevareproducenter kan nu få brandspjæld certificeret i Danmark.

DBI Certification har opnået akkreditering til certificering af brandspjæld (EN 15650:2010).

Byggevareproducenter kan derfor nu få certificeret brandspjæld i Danmark med henblik på CE-mærkning til det europæiske marked.

Samtidig har EU-kommissionen udpeget DBI Certification til ’Notified Body’ i Danmark på dette område. Det betyder, at DBI Certification i de tilfælde, hvor en tredjepart er påkrævet, på vegne af EU skal vurdere, om de pågældende produkter er i overensstemmelse med den gældende lovgivning og kan markedsføres i EU.

CE-mærkning

Røgventilationsprodukter er omfattede af Byggevareforordningen, også kaldet CPR, og er derfor underlagt krav om CE-mærkning, hvis produkterne skal markedsføres på det europæiske marked. Med akkrediteringen kan DBI Certification således nu tilbyde alle producenter af brandspjæld den nødvendige certificering af de produkter, som ønskes markedsført med CE-mærkning på det europæiske marked.

Vil du vide mere om, hvordan DBI Certification kan hjælpe dig og din virksomhed til certificering af brandspjæld, så kontakt os på tlf.: +45 36 34 90 90 eller e-mail: info@dbicertification.dk

VILKÅR FOR BRUG AF DBI CERTIFICATION A/S WEBSITE

Copyright© Alt materiale på DBI Certification A/S webside er beskyttet ifølge loven om ophavsret. Er du i tvivl om, hvordan du må anvende vores materiale, er du velkommen til at kontakte os på info@dbicertification.dk.